For virksomheder

Foredrag, peptalks, erhvervscoaching, terapi og søvnbehandling, supervision

Flere og flere virksomheder prioriterer og afsætter stadig flere ressourcer på at højne både sundhed og trivsel for deres medarbejdere. Vi er i et samfund, hvor stress og søvnløshed i dag betegnes som en folkesygdom, og hvor stadig flere rammes med alvorlige både menneskelige, økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser til følge.

Hvert år koster stress de danske arbejdspladser 16,4 mia. kroner ved sygefravær og samfundet 55 mia. kroner. Og ifølge sundhedsstyrelsen koster søvnproblemer årligt samfundet 3,8 mia. til behandling, indlæggelser og pleje. På arbejdspladsen ses det i form af nedsat produktivitet, manglende overskud og overblik, dårligere koncentration, humør og livskvalitet, flere fejl, sygedage og/eller sygemeldinger.

Vi har alle et ansvar. Både som virksomhed, som individ og som professionel fagperson med viden om behandlingsmuligheder.

Nedenfor kan du læse, hvad jeg tilbyder virksomheder. 

Brain Head 1 Streamline Icon: https://streamlinehq.com

Peptalks og foredrag om søvn for virksomheder

Som specialuddannet søvnterapeut i den evidensbaserede og internationalt anerkendte søvnmetode CBT-I og med knap 10 års erfaring indenfor søvnbehandling, tilbyder jeg peptalks, fyraftensmøder og foredrag om søvn. Mange ved ikke, at der faktisk er noget at gøre, når vi taler søvnløshed – både for de lette og svært ramte med søvnproblemer.

Jeg ønsker at udbrede kendskab og formidle viden, hjælpe, motivere, give håb og tro på bedring til alle dem, der kæmper med søvnløshed i perioder af deres liv.

I nedenstående tre drop downs er der henholdsvis spørgsmål, der kan være et pejlemærke ind i, om et oplæg omkring søvn kunne være relevant for jer, der er forslag til et to timers foredrag om søvn, og der er beskrevet, hvad en peptalk typisk indeholder. 

  • Har du eller dine medarbejdere perioder, hvor det er svært at falde i søvn, vågner ofte eller måske tidligt og ikke kan falde i søvn igen?
  • Har du eller dine medarbejdere prøvet forskellige søvnråd, uden at det virkede?
  • Er du eller dine medarbejdere stressede, og har stressen sat sig på søvnen?
  • Har du eller dine medarbejdere været stressede, har det bedre nu, men sover stadig dårligt?
  • Oplever du eller dine medarbejdere, at den manglende søvn i perioder påvirker både livskvalitet, arbejdsevne, overskud og humør?
  • Nedprioriterer du eller dine medarbejdere søvnen?


Så kunne et oplæg om søvn måske være noget for dig, dine medarbejdere eller din virksomhed. 

  • Viden om søvnproblemer i Danmark
  • Søvnens vigtighed
  • Konsekvenser individuelt og for virksomheden
  • Definitionen af et søvnproblem
  • Hvem udvikler typisk søvnproblemer
  • Hvordan udvikles et søvnproblem
  • Kroppens søvnstadier
  • Søvn mekanismer og processer
  • Forståelse for stress og dens betydning for søvn
  • Behandling af søvnproblemer
  • Konkrete, praktiske og let anvendelige redskaber
  • Mulighed for at stille spørgsmål i plenum eller individuelt bagefter

Peptalks varer typisk 45-60 minutter og indeholder elementer fra foredraget, men med mere overfladisk dækning af emner og med få nøglepunkter. Målet er at motivere, inspirere og give energi til egen handling.

Jeg har desuden et samarbejde med Tempur Sleep Store i Odense, hvor jeg er oplægsholder på deres aftenarrangementer/søvn events for virksomheder. Du kan læse mere om Tempurs søvnevents her:

https://dk.tempur.com/sleepstore/sovnevents-store.html

Derudover har jeg i 2024 også indgået et samarbejde omkring peptalks og foredrag om søvn med “Huset i ro”

https://www.husetiro.dk/erhvervssucces/stressforebyggelse/

  • Super godt, tankevækkende, spændende og lærerigt foredrag
  • Susse er utrolig interessant, behagelig og troværdig at høre på Susse er sikker, rolig og velformuleret og med en super god energi
  • Rigtig gode og brugbare fif omkring søvnmønster og dårlige vaner
  • Rigtig god teori og meget baggrundsviden
  • Beroligende
  • Meget givende
  • Rigtig gode powerpoints – let læselig, god gennemgang og meget informativ
  • Susse er rigtig god til at besvare spørgsmål både undervejs og til sidst

Du er altid velkommen til at kontakte mig for yderligere spørgsmål eller for at få et uforpligtende tilbud på et oplæg. 

Brain Head Puzzle Streamline Icon: https://streamlinehq.com

Erhvervscoaching

Jeg tilbyder individuel erhvervscoaching til medarbejdere og ledere, som har brug for at udvikle sig, skabe større trivsel i sit arbejdsliv eller vækst i virksomheden.

Samtalerne hos mig vil udvikle både personligt og professionelt. Og hvis en medarbejder eller leder klarer sig bedre, vil virksomheden alt andet lige også klare sig bedre. Vækst fører mere vækst med sig. Med tidligere erfaring i både den private og den offentlige sektor og med min uddannelse som psykoterapeut, søvnterapeut og coach, har jeg en solid baggrund for at kunne hjælpe. Jeg er resultatorienteret, jeg udfordrer, og jeg gør noget ud af at forstå en given situation, med stor respekt for den der kommer, og det vedkommende kommer med. Mit ønske er, at hver samtale hos mig giver værdi og grobund for udvikling og vækst. Og de kan foregå både i min klinik i Vejle eller online. 

Du kan læse mere om, hvordan jeg arbejder med coaching under fanen terapi og coaching eller ved at klikke på nedenstående boks. 

Brain Head Puzzle Streamline Icon: https://streamlinehq.com

Terapi og søvnbehandling for stressramte medarbejdere

Det er blevet mere og mere almindeligt, at virksomheder tilbyder at betale et vist antal samtaler for medarbejdere, der er stressramte eller lider af søvnløshed. For virksomheder kan det betyde, at medarbejderen eller lederen kommer hurtigere tilbage på fuld kraft igen. Og for den enkelte medarbejder eller leder, kan det være en stor hjælp ikke at skulle bekymre sig om det økonomiske aspekt, når man i forvejen føler sig presset.

Du kan læse mere om terapi hos mig, stress- og søvnbehandling under de enkelte faner. Samtalerne kan foregå både i min klinik i Vejle eller online. 

Plugin Hand Puzzle Streamline Icon: https://streamlinehq.com

Supervision indenfor søvnbehandling for behandlere og konsulenter

Vi er kun få i landet, der reelt er uddannede i søvnbehandling og CBT-I metoden, og det er min oplevelse, at mange behandlere eller konsulenter kommer til kort, når vi taler behandling eller rådgivning af moderat til svær søvnløshed. Jeg oplever ofte psykologer, psykoterapeuter og læger der videresender patienter og klienter til mig, fordi de ikke kan komme i mål med behandlingen.

Sidder du som behandler eller som konsulent med klient- eller borgerkontakt, og har du brug for supervision generelt eller til en konkret situation med klient/borger, så hjælper jeg gerne. Samtalerne kan foregå både i min klinik i Vejle eller online. 

Kontakt mig telefonisk eller på mail, hvis du gerne vil høre mere eller book en aftale direkte her på siden. Du skal vælge ydelsen “Supervision – søvnbehandling”.