Vi går til læge, til tandlæge, til mekaniker med vores bil og til meget andet for at passe på os selv eller for at passe på nogle af de ting, vi har. Men hvorfor går vi ikke til servicetjek eller kontrol, når det omhandler vores søvn, som vi bruger op imod en tredjedel af vores liv på, og som er så essentiel og livsnødvendig for os? Jeg tror, det handler om, at rigtig mange enten har accepteret en dårlig søvn, eller at de ikke ved, at der rent faktisk kan gøres noget.
Det vil jeg gerne gøre noget ved og tilbyder derfor nu et kort søvnforløb hos mig med det håb, at flere vælger at tage sig kærligt af sig selv, søvnen og sundheden. For det kræver faktisk ofte bare små justeringer for at kunne ændre ens søvn markant.
Så kunne det måske være noget for dig at få professionelle øjne på din søvn og dit søvnmønster og få enkle let anvendelige redskaber til bedring nu og her.
Søvn serviceeftersynet består af 3 samtaler og foregår i min klinik i Vejle eller online.
Indledende samtale – 75 min.:
Opfølgende samtaler – 2 x 60 min.:
Samtalerne ligger med ca. 14 dage mellemrum
Spar 10% lige nu: kr. 2.885,-
Første samtale du booker er på 75 min. De to efterfølgende samtaler på 60 min. booker vi på første samtale.
OBS: Ved moderat-svær søvnløshed eller søvnangst vil det ofte kræve flere samtaler til forbedring af søvnen. Typisk 6-8 samtaler fordelt over nogle måneder.
Jeg vil med glæde byde dig velkommen og gøre mit bedste for, at du føler dig tryg og godt hjulpet hos mig.
Jeg har i en del år haft svært ved at falde i søvn. Primært tankemylder. Jeg har prøvet foredrag og læst lidt på nettet, men det hjalp ikke. Jeg tog derfor fat i Susse for at få en snak om, hvori problemet lå og hvilke redskaber og teknikker, jeg kunne bruge. Og det hjalp. Efter kun 3 samtaler og effektive metoder, sover jeg nu bedre. Jeg falder hurtigere i søvn. Så tøv endelig ikke. Ring eller book en tid hos Susse
Efter et par år med moderat til svær søvnforstyrrelse hørte jeg tilfældigt om Susse. Jeg havde været hos egen læge og prøvet alverdens søvnråd, og lige lidt havde det hjulpet. Hos Susse fik jeg omsider nogle konkrete og brugbare redskaber, som hurtigt forbedrede mit søvnmønster. Der er tale om en relativ enkel metode, som understøttes af Susses vejledning og terapeutiske samtaler. Det har virkelig været en effektiv hjælp. Susse er super professionel og meget tillidsvækkende. Jeg frygter ikke søvnbesvær i samme grad som før, da jeg føler mig rustet til at kunne håndtere eventuelle tilbagefald, da jeg har metoderne/redskaberne at falde tilbage på.
Jeg har kæmpet med søvnløshed i mere end 12 år efter en periode med alvorlig stress. Det har betydet, at jeg i lange perioder har været udmattet både fysisk og mentalt pga. søvnmangel, og jeg har måttet opgive mange ting i mit liv pga. dette. Min hjerne og krop kunne simpelthen ikke lukke ned og falde i søvn. Jeg har i alle år søgt efter løsninger for min søvnløshed og afprøvet mange alternative behandlinger – men uden varig effekt. Min læge kunne kun hjælpe med sovepiller, og det var bestemt ikke en god løsning. Det, som har hjulpet mig mest, er en praksis med mindfulness, men heller ikke dette har kunnet give mig en stabil søvn tilbage.
Jeg fandt tilfældigt CBT-I metoden og app’en “Hvil” i min søgen på nettet. Jeg var begejstret og gik straks i gang med at følge appens anvisninger. Det gik rigtig fint i starten, men det blev svært efter et par uger. “Hvil” tilbyder et meget restriktivt søvnvindue, og jeg havde brug for mere fleksibilitet – og ikke mindst en person at tale med. Min søgen gik nu efter en terapeut, der benytter samme metode, og jeg var heldig at finde frem til Susse. Her fik jeg præcis den dialog, fleksibilitet og støtte, som jeg havde brug for. Det var virkelig fantastisk at blive mødt af Susse’s nærvær og forståelse – og tydeligt, at Susse selv har oplevet søvnløshed og dermed har en dyb indsigt i alle aspekter af situationen. Samtidig har hun de helt rigtige redskaber i sin terapeutiske ’værktøjskasse’.
Jeg oplevede hurtigt resultater og kunne efter kort tid slippe min søvnangst og læne mig helt ind i metoden. For selvom det krævede, at jeg ændrede min adfærd omkring søvnen meget, så har det hele tiden givet rigtig god mening for mig. Jeg havde 5 sessioner med Susse over 2-3 måneder. Jeg kan stadig få tilbagefald, men de er velkomne, for jeg ved, at jeg hurtigt kan bringe mig selv tilbage på sporet igen.
Jeg er meget taknemmelig, for det jeg har fået med fra Susse, og jeg vil til enhver tid anbefale Susse som søvnterapeut til andre med søvnproblemer. Jeg oplever, at jeg har fået kontrollen over mit liv tilbage.
Jeg har søgt hjælp hos Susse i forbindelse med søvnproblemer, som jeg havde døjet med i et års tid. Jeg var praktisk talt ved at gå ud af mit gode skind, og da det begyndte at påvirke mit arbejde og mine nære relationer negativt, så tænkte jeg, at nu måtte der gøres noget. Jeg kunne mærke fra første telefonisk samtale jeg havde med Susse, at hun virkede oprigtig interesseret i at hjælpe, og at hun havde et helt arsenal af værktøjer, gode råd og en masse erfaring indenfor dette felt.
Alt dette blev bekræftet efter jeg startede hos Susse, som med sin empatiske facon og professionelle tilgang, kunne guide mig igennem mine udfordringer og vise mig skridt for skridt, hvordan jeg kunne bryde mine uhensigtsmæssige søvnmønstre og få nogle brugbare og ret simple redskaber og metoder til at genfinde min naturlige søvn. Efter kun 5 online samtaler (jeg bor selv i København) og et enkelt besøg i Vejle, hvor jeg havde en fysisk session med Susse, har jeg ikke længere brug for hjælp, og forløbet er hermed afsluttet. Et par måneder efter forløbet, kan jeg fortælle, at min søvnkvalitet er forbedret og ligeså er min livskvalitet.
Jeg er så taknemmelig for al den støtte, jeg har fået hos Susse, og jeg kan varmt anbefale alle der døjer med søvn udfordringer at få hjælp her. Det er det hele værd. Af hjertet tak Susse.