Terapi i Vejle for unge og voksne
Terapi i Vejle - hvordan er det at gå i terapi hos mig?
Ingen går fri af bump på vejen gennem livet, og det er heldigvis mere og mere brugt at bede om hjælp og at turde sige det højt, når livet udfordrer os. Nogle oplever, at der kan være et stykke vej fra at overveje terapi og til rent faktisk at begynde et forløb. Min erfaring er, at der, når beslutningen først er truffet og forløbet er i gang, opleves lettelse og en styrke i at tage ansvar for sig selv og sine udfordringer og få værktøjer til at håndtere det, som har været svært.
Når du kommer første gang hos mig, så taler vi om, hvad der er svært i din hverdag lige nu, og hvordan du kunne ønske dig, at det var. Og vi drøfter hvad du har med dig i bagagen set i forhold til, hvordan det måske skaber forhindringer for dig. Jeg vil spørge dig ind til, hvad målet med samtalerne er, og hvad du gerne vil gå her fra med, når forløbet er slut.
Sammen arbejder vi i samtalerne hen mod, at du får en større opmærksomhed på dig selv og dine handlemønstre. Hvad du gør i forskellige situationer, og hvorfor du gør som du gør. Dette for at finde frem til, hvorfor du har det, som du har det.
Vi vil kigge på samspillet mellem dine tanker, følelser, din krop og adfærd og hvilke uhensigtsmæssige vaner og strategier, du måske hen over tid har skabt, og som spænder ben for dig. Vi drøfter dine værdier, og hvad der giver mening for dig i dit liv. Du får erfaringer med at behandle dig selv mere nænsomt og med accept, du lærer at stå ved dig selv og være i nuet. Alt sammen med det formål at skabe forandring og give dig friheden til at træffe nye sunde valg med mere ro, balance, glæde og overskud i din hverdag. Jeg støtter dig undervejs og giver dig gennem samtale, øvelser og hjemmeopgaver det der skal til, for at du på sigt er i stand til at hjælpe dig selv.
Jeg benytter forskellige metoder afhængig af din situation og er uddannet indenfor gestaltterapi, kognitiv adfærdsterapi, metakognitiv terapi (MCT), ACT og mindfulness. En mere udførlig beskrivelse af metoderne finder du her.
Terapi kan være en god løsning, hvis:
- du har oplevelsen af, at din hverdag ikke fungerer
- du ønsker mere selvværd
- du ofte føler dig usikker/nervøs/ængstelig
- du har tendens til at overbekymre dig
- du føler dig anspændt, energiforladt, presset og stresset
- du er sygemeldt med stress
- du pga. stress, angst og/eller bekymring sover dårligt
- du oplever humørsvingninger f.eks. tristhed, vrede, ensomhed
- du lider af angst (f.eks. præstations-/panikangst, socialangst)
- du har problemer med dine nære relationer - privat eller på job
- du er udfordret som forælder
- du har problemer med at fastholde et job
- du skal træffe afgørende valg
- du har mistet kærligheden til dig selv - og måske andre
- du ønsker at finde dit ståsted i livet
- du ønsker mere livsglæde
Og du som ung måske også:
- stresses af de sociale medier og egne/andres forventninger
- har problemer med at komme i skole
- har problemer med at gennemføre en uddannelse eller fastholde job
Du er hjertelig velkommen hos mig.
Gratis forsamtale
Kontakt mig nu på 30 30 97 07 og hør mere om hvad jeg kan gøre for dig. Du kan også booke en gratis forsamtale eller booke en terapi- eller coachingsamtale her