Coaching er et udviklingsværktøj, der giver dig mulighed for at stoppe op og mærke efter, hvad du lige nu og fremadrettet ønsker i dit liv. Det kan være, at du har brug for hjælp til at få øje på og blive mere tydelig i forhold til dine værdier, dine ressourcer, udviklingsområder og potentialer. Dette for at få afstemt, om du følger og bruger dem rigtigt. Eller det kan være, at du har brug for at blive afklaret eller hjulpet i en given situation, så du er i stand til at handle på en måde, som er mere hensigtsmæssig for dig, der hvor du er i dit liv lige nu.
Der kan være forskellige årsager til, at man opsøger en coach. Hos nogle handler det om noget privat og hos andre, er det mere arbejdsrelateret. Om det er terapi eller coaching er individuelt. Nogle har tidligere i livet arbejdet med sig selv terapeutisk og ønsker nu coaching, og andre oplever udelukkende at have brug for en guidning fremadrettet i livet på en let og produktiv måde, hvor vi går ret direkte på “emnet” uden en masse snak om fortid.
Jeg lytter mig frem til, hvad den enkelte ønsker, og vi afstemmer altid ved første samtale, så vi arbejder ud fra et fælles udgangspunkt. I første samtale drøfter vi også, hvad mål og delmål med samtalerne skal være, og hvordan vi undervejs ved, at vi bevæger os i rigtig retning.
Du vil opleve, at jeg udfordrer dig, støtter dig og guider dig på din vej mod forandring, og hvis du mangler troen på, at du kan, så hjælper jeg dig også til at få øje på dine evner og færdigheder her. Vi har oftest alt det, vi skal bruge indeni os. Vi kan bare ikke altid selv lige få øje på det. Jeg hjælper dig til at se dette mere klart.
Hvor terapi er rettet mod både fortid, nutid og fremtid, er coaching som udgangspunkt udelukkende rettet mod nutid og din fremtid. Det er min oplevelse fra klienter, at mine styrker som coach bl.a. er, at jeg selv har arbejdet i både det private og den offentlige sektor tidligere i mit liv og derfor har en forståelse for organisationer og det at være medarbejder. Det at jeg også er uddannet psykoterapeut gør, at jeg, hvis det er nødvendigt, kan bevæge mig i flere retninger og nuancere samtalerne, hvis der er behov for det. Særligt hvis der er stærke overbevisninger, som forhindrer den enkelte i at forfølge sine drømme eller den vej, vedkommende gerne vil, kan terapi blive en del af et coachingforløb.
Mit ønske er, at du går styrket fra samtalerne hos mig med fortrøstning og mod og med en større følelse af at kende din retning i livet. Ofte er mine klienter allerede rigtig godt på vej, når vi afslutter et forløb.
Jeg håber, at ovenstående vækker din interesse og måske er genkendeligt for dig. I så fald vil jeg med glæde byde dig velkommen hos mig.