I denne juletid er der rigtig meget stress. Vi vil så gerne leve op til egne forventninger, andres forventninger – og nå alt det vi plejer oveni julefrokoster, juleindkøb, julearrangementer med børn mm. Vi glemmer ofte, at når vi siger ja til noget, så må vi sige nej til noget andet for ikke at brænde ud.
At være menneske er OGSÅ at være begrænset!
Vi har alle vores begrænsninger og vores største fjende er skyldfølelse over ikke at være gode nok – og manglende erkendelse og væren med vores sårbarhed.
DET ER NORMALT!
Derfor…. prøv…. bare prøv om du kan få øje på og glædes over det du gør godt, fremfor det du ikke gør eller når. Lyt til dig selv, sig fra og accepter dig selv og dine begrænsninger. DU ER GOD NOK ALLIGEVEL.
Jeg skrev i en stresset/sårbar periode af mit liv dette lille digt. Det minder mig om, hvad der sker, når jeg glemmer mig selv – og minder mig om, hvor mit fokus skal være.
Ingen andre end dig kan tage ansvar for dig. Værn om dette ansvar – for din egen skyld – men også i omsorg for dem omkring dig.
“Tårer der løber,
tårer der røber.
Sårbarhed blev klemt
i stress, jag blev glemt.
Bag hverdags facade
en ren kavalkade
af følelses facetter
farvernes paletter.
Lad alt strømme ud
forstå det sendebud
at kroppen vil udtrykke
du kæmper mod din lykke.
Giv slip, fold ud og mærk
lige nu og her gør stærk.
Erfaring, håb og tro
I nuet findes ro”.
Livet er en rejse. Bump er udvikling – og i hvert bump er der mere læring til dig, hvor du vokser som menneske, får indsigt og bliver stærkere.
Pas på dig selv – med ønsket om en glædelig og fredfyldt jul.
De kærligste hilsener
Susse