Behandling af stress
Hvad sker der med kroppen under stress og behandling
At mærke stress kan være vældig ubehageligt, og det gør de fleste mennesker bange. For at forstå, hvordan kroppen reagerer under stress og for at kunne nedtone den frygt, der ofte opstår, er det vigtigt at huske på, at stress funktionen har det formål, at gøre dig i stand til at møde trusler og farer i omgivelserne. Din krop vil gøre alt for at reagere bedst muligt og være parat i en truende eller belastende situation. Når du er stresset, er denne funktion overbelastet, og derfor sker der en overreaktion. Du mærker en masse i kroppen, og det kan udløses af ingen eller meget lidt aktivitet.
I en stresset situation, vil hjernen mobilisere kroppen til aktivitet, åndedrættets hastighed øges, blodtrykket stiger, stresshormoner udskilles i form af adrenalin og kortisol, kroppen spænder op, leveren udskiller glukose som energi til musklerne og mange andre processer sætter i gang. Disse reaktioner er relevante og tjener dig godt i en akut situation, så du er i stand til at mobilisere den energi og de kræfter, der skal til. Men er du udsat for stress over en længere periode, aktiveres disse reaktioner for ofte (eller de deaktiveres måske slet ikke). Reaktionerne fungerer derfor ikke længere som beskyttelse mod faretruende situationer, men bliver i sig selv truende for helbredet, hvis det står på over lang tid.
Selvom du måske ikke oplever det lige nu, så er kroppen faktisk din ven, der med symptomer blot vil have dig til at lytte og reagere. Overhører du eller fejlfortolker du signalerne, vil din krop blot larme mere. Og overhører du over lang tid, løber du tør for energi, og du kan ende med udbrændthed, angst og/eller depression.
Derfor er det rigtig vigtigt, at du lærer dine symptomer og advarselssignaler at kende, hvad enten du er på vej ud i eller allerede er i en stresstilstand, og du gerne vil have det godt igen. Og det er vigtigt at finde frem til, hvad der ligger til grund for, at du er havnet i stressen, så du i højere grad kan passe på dig selv fremover.
Jeg hjælper jeg dig gerne på vej og giver dig værktøjer med, så du kan hjælpe dig selv i fremtiden. Jeg benytter de nyeste og mest anvendte metoder indenfor stressbehandling.
Gratis forsamtale
Kontakt mig nu på 30 30 97 07 og hør mere om hvad jeg kan gøre for dig. Du kan også booke en gratis forsamtale eller booke en terapi- eller coachingsamtale her