Angstformer
Hvilke typer af angst findes
Angst har rigtig mange ansigter, men helt overordnet opdeles angst i nedenstående fem kategorier.
Panikangst:
Angstanfald der opstår pludseligt og er så voldsomt, at du er bange for, at du fejler noget med hjertet, skal besvime, blive sindsyg eller dø.
Socialangst:
Angst for at rødme eller svede eller på anden måde vise, at man er nervøs i sociale sammenhænge og/eller angst for at andre skal tænke kritiske tanker om en.
Generaliseret angst:
Tendens til overbekymring og konstant søgen efter noget at bekymre sig om (helbred, job, familie mm.), føle nervøsitet og anspændthed mere eller mindre hele tiden.
Eksamensangst eller præstationsangst:
Angst der opstår i forbindelse med eksamen eller anden form for præstation, hvor man skal bedømmes af andre.
Agorafobi:
Angst for at færdes steder hvor der er mange mennesker, f.eks. i supermarkedet eller offentlig transport.
Enkelfobi:
Angst for specielle ting eller situationer, f.eks. for højde, edderkopper, flyvning, tordenvejr, eksamen mm.
Mange oplever, at de kan nikke genkendende til flere af ovenstående former på én gang, og det er helt almindeligt. Samtidig er det meget forskelligt, hvordan vi reagerer symptommæssigt på hver af formerne.