Databehandling
Databehandling hos Susse Bredahl
Det er vigtigt for mig, at jeg som dataansvarlig i min klinik www.sussebredahl.dk, giver dig en tryghed i forhold til opbevaring af dine persondata. Derfor har jeg her formuleret, hvordan jeg behandler dine data.
Jeg har tilkøbt systemet www.terapeutbooking.dk, som opfylder de europæiske GDPR-lovgivningskrav (General Data Protection Regulation) omkring opbevaring af personfølsomme oplysninger trådt i kraft 25. maj 2018.
I systemet:
- opbevarer jeg dine kontaktoplysninger
- skriver jeg journalnotat efter hver samtale
- indhenter jeg samtykkeerklæring fra dig
- opbevarer jeg virksomheds- og eller medarbejderoplysninger ifm. konsulentopgaver, foredrag eller medarbejdersamtaler
- opretter og opbevarer jeg fakturaer
Derudover har jeg tilkøbt Rmail, som en krypteret løsning til mailkorrespondance. Det betyder, at vi kan skrive sammen sikkert. Da sms ikke er en sikker kommunikationsvej, bedes du benytte systemet til beskeder og ellers ringe til mig. Flytning af aftaler kan gøres på sms.
Du behøver ikke at oplyse cpr-nummer hos mig, og jeg opbevarer kun data, som er relevant for mig i forhold til behandling i klinikken, kundehåndtering eller fakturering.
Du er altid velkommen til at bede om indsigt. Jeg gemmer oplysninger om dig i 5 år, og det er kun mig, der har adgang til systemet. Min revisor har som den eneste databehandler adgang til fakturaer, hvor dine kontaktoplysninger fremgår.
I tilfælde af spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte mig.