Er du et godt sted i dit liv? – Om selvværd og lykke

Nogle gange er det bare nemmere at beskrive ting, når man bringer sig selv i spil. Og nogle gange har det også bare en større kraft, når det man skriver ikke bare er teori men også levet erfaring. Det der “man” er mig.

Lige nu i dette øjeblik, er jeg et rigtig godt sted i mit liv. Ikke fordi jeg HAR alt men fordi jeg ER alt, hvad jeg behøver at være. Men det har taget mig år at nå her til. Jeg har skullet flytte mig fra:

* hele tiden at ville have noget andet end det jeg har
* at vente på at mit liv blev bedre og jeg fik det bedre
* tanken om hvad andre tænkte om mig
* at gøre ting, fordi jeg burde eller andre synes jeg skulle
* at tro på at lykke var lig med materialisme og penge
* at skulle hente anerkendelse ude i stedet for at søge den hos mig selv
* at tro på at alle andre var bedre end mig og vigtigere end mig
* altid at kunne/skulle finde fejl og mangler indeni mig og udenfor mig
* at tro på, at når jeg fik det og det eller gjorde det og det, så blev jeg lykkelig
* at hige efter kontrol for at kunne holde nuet og mig selv ud
* at være i fortidens historier og fremtidens bekymringer fremfor nuet som reelt er det eneste vi KAN påvirke

I dag mærker jeg lykke og taknemmelighed. Jeg er uperfekt perfekt, sårbar, modig og stærk på samme tid. Ikke alt er lykke i mit liv, og ind i mellem kan jeg stadigt falde i. Men fordi jeg er blevet langt bedre til at opdage det, når det sker, elske mig selv, mærke mig selv, acceptere mig selv og det, som livet har givet mig – og fokusere på det, jeg har lige nu – har jeg styrke, overskud og energi til at følge det, der er værdifuldt for mig. Og det gør mig glad. Følge det på trods af den smerte der er en del af det levede liv, det at leve, bevæge sig, udfordres og udvikles. Jeg flygter ikke længere fra at mærke. Jeg tør godt. Jeg ved nu, hvad jeg skal gøre med det. Jeg mestrer det langt bedre i dag. Og jeg tror på, at folk holder af mig, fordi jeg er mig. HELE mig.

Før i tiden ville jeg have skrevet for at få “likes” og anerkendelse. Det gør jeg ikke længere. Det kan være en sidegevinst. Jeg skriver, når jeg har tid og lyst. Det er ikke en skal eller burde opgave. Jeg gør det, fordi jeg elsker at dele ud af min erfaring. Jeg elsker at hjælpe andre hen imod et bedre liv. Det er meningsfuldt for mig.

“Når vi tør at stå ved os selv som den vi er, og med det der er, så kan forandring ske
(Den paradoksale forandringsteori)”.

Punktum!

Så….

Hvor er du i DIT liv?
Er det ren overlevelse, eller er du i sund bevægelse?
Hvad er meningsfuldt for dig, og tør du forfølge det?

Her på hjemmesiden kan du læse mere om mig, og hvordan jeg arbejder. Du er meget velkommen!