Foredrag
Foredrag om søvn til virksomheder
Er du i en virksomhed, hvor det kunne være interessant med en pep-talk, et foredrag, et fyraftensmøde eller en workshop eller kursusdag om søvn, så er du meget velkommen til at kontakte mig.
Et typisk oplæg til et 2 timers foredrag kunne se således ud:
Foredrag om søvn "Sov godt igen"
- Har du perioder, hvor du har svært ved falde i søvn, vågner ofte eller måske tidligt og ikke kan falde i søvn igen?
- Har du prøvet forskellige søvnråd, uden at det virkede?
- Er du stresset, og har stressen sat sig på din søvn?
- Har du været stresset, har det bedre nu, men sover stadigt dårligt?
- Oplever du at din manglende søvn i perioder påvirker din livskvalitet, arbejdsevne, dit overskud og dit humør?
- Nedprioriterer du din søvn?
… så er dette foredrag måske noget for dig.
På foredraget får du viden om:
- Søvnproblemer i Danmark - fordeling, udbredelse og konsekvenser
- Søvnens stadier og døgnrytme
- Gode råd om søvn og god søvnhygiejne
- Hvordan et søvnproblem udvikles, og hvad der vedligeholder det
- Behandling af søvnproblemer
- Konkrete værktøjer du kan tage med hjem
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til sidst i plenum - eller individuelt bagefter.
Foredraget er bl.a. afholdt for Vejle Kommune ansatte, Velas, Forsikringsmæglerne DFM, IDA Odense, på biblioteker og i FOF og LC regi. Jeg har desuden samarbejde med Tempur Sleep Store i Odense, hvor jeg er oplægsholder på deres aftenarrangementer/søvnevents for virksomheder. Du kan læse mere om Tempurs søvnevents her: https://dk.tempur.com/sleepstore/sovnevents-store.html
Hermed et udpluk af kommentarer fra afholdte foredrag:
- Super godt, tankevækkende, spændende og lærerigt foredrag
- Susse er utrolig interessant, behagelig og troværdig at høre på
Susse er sikker, rolig og velformuleret og med en super god energi - Rigtig gode og brugbare fif omkring søvnmønster og dårlige vaner
- Rigtig god teori og meget baggrundsviden
- Beroligende
- Meget givende
- Rigtig gode powerpoints - let læselig, god gennemgang og meget informativ
- Susse er rigtig god til at besvare spørgsmål både undervejs og til sidst
Foredrag om søvn og angst på Produktionsskolen Datariet, Vejle
Godt og brugbart foredrag. Mine elever synes, at der var en god rød tråd i foredraget, og at det gav meget mening. Nogle af eleverne har taget de helt konkrete råd, som Susse havde med, til sig og afprøver dem lige nu.”
Rikke Borch, Grafisk design – Datariet
Udtalelse fra deltager og efterfølgende klient (Angst, depression og søvnproblemer, kvinde 53 år)
Jeg har igennem mange år haft store periodevise søvnproblemer. Jeg deltog for nogle år siden i et af Susse´s foredrag om søvn. Hun gjorde et meget stort indtryk på mig, og hun har spøgt i min underbevidsthed siden. Da jeg pludselig blev ramt af angst, depression og søvnproblemer sidste sommer, var hun i mine tanker med det samme. Jeg tog kontakt til Susse, som bare var der for mig fra de allerførste dage. Det er den bedste hjælp jeg nogensinde har investeret i.
Susse er med hendes utrolige varme og meget store menneskelige indsigt, en person jeg fra første øjeblik havde god kemi med og ikke mindst stor tillid til. Jeg var på helt ukendt grund mht. angst og depression. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at det kunne ramme mig på den måde.
Susse har givet mig en stor viden om, hvad der udløste min angst og depression, men ikke mindst har hun givet mig en masse fantastiske redskaber til at forstå, håndtere og være i tilstanden.
Jeg har været i et forløb med Susse, som betyder at jeg i dag er et rigtig godt sted i mit liv, hvor angsten og det depressive stort set intet fylder. Samtidig har Susse lært mig en masse om mig selv, lært at mærke efter, hvad der er godt for mig, og lært mig en masse om egenomsorg. Susse har en fantastisk evne til at få åbnet op for de følelser man kæmper med, og finde kernen, som der skal arbejdes med.
Jeg har sjældent mødt et så varmt og sympatisk menneske som Susse. Hun evner at give dig troen på, at det hele bliver godt igen. Hun hjalp mig så godt på vej og tilbage med redskaber, som er lette at forstå og det er redskaber, der også kan bruges i mange andre situationer, hvor livet kan være lidt svært og gøre ondt. Som en ekstra bonus har jeg nu også lært en masse om søvn, og ikke mindst en masse fantastiske søvn redskaber, som jeg har stor gavn af.
Jeg vil give Susse de varmeste anbefalinger både i forhold til foredrag og samtaler, og jeg vil aldrig tøve et sekund med at kontakte hende igen.
Kontakt mig på mobil 30 30 97 07, hvis du ønsker at høre mere.