Udbredelse og definitioner
Årsager, udbredelse og definitioner
Søvnløshed, også kaldet insomni, karakteriseres ved enten vanskeligheder ved at falde i søvn og vanskeligheder med at opretholde søvnen. Følelsen af ikke at være udhvilet om morgen og at hverdagen påvirkes af søvnmangel, er genkendelig for de fleste, der lider af et søvnproblem.
Typiske årsager til søvnløshed er enten personlige, familiemæssige eller arbejdsrelaterede, men også sygdom eller smerte kan spille ind. Og søvnproblemer opstår i alle aldre - desværre også i stigende grad blandt unge.
Op imod hver femte dansker oplever søvnløshed. Langt de fleste forbigående men for 10% af danskerne er søvnløsheden kronisk, og for 300.000 er det så alvorligt, at det påvirker deres dagligdag. Desværre er problemet så stort i Danmark i dag, at det grundet både helbreds- og samfundsmæssige konsekvenser, betegnes som et folkesundhedsproblem.
Søvn er en helt naturlig del af vores døgnrytme. Det er et fysiologisk behov og sker automatisk. Man kan sagtens opleve søvnproblemer og have svært ved at sove i dage eller korte perioder af ens liv, hvorefter søvnen bliver normal af sig selv igen. Dette hører under “det levede livs søvnforstyrrelser”, og er ikke et problem som sådan. Vi er “bygget” til at have dårlig søvn i perioder af vores liv. Men varer det ved i måneder eller år, eller begynder det at opstå i bestemte situationer, så anbefales det, at man får det undersøgt. I første omgang gerne hos en læge.
Akut søvnløshed
Den akutte fase kendetegnes ved at være kortvarig og provokeres af en ydre faktor f.eks. stress eller krise, bekymringer eller ængstelse. Søvnen vender oftest tilbage til normal tilstand igen, når den ydre faktor ophører enten af sig selv eller med hjælp fra en professionel i form af samtaleterapi.
Kronisk søvnløshed
Kronisk søvnløshed er en diagnose, der stilles på baggrund af den enkeltes individuelle oplevelser samtidig med, at søvnløsheden skal have stået på i mere end tre måneder med mere end 3 nætter om ugen med vanskeligheder.
Kronisk søvnløshed opstår typisk, hvis den udløsende ydre faktor påvirker dig i mere end 1-2 uger. Søvnproblemet får stille og roligt lov til at udvikle sig og “sætte sig fast” som en indlært vane i kroppen. Men det kan også ske, selvom stressen har lagt sig. Teorien går på, at ens adfærd ændrer sig over tid på en uhensigtsmæssig måde, hvis man har søvnproblemer. Man begynder bl.a. at tilrettelægge sit liv efter søvnen og sige fra til ting, og man begynder at forholde sig til, at man har et søvnproblem. Og dette kan være med til at forstærke hele den negative spiral.
Nogle accepterer tilstanden og indretter sit liv efter det, og andre udvikler over tid depressive tilstande og angst pga. søvnproblemet, bliver sygemeldte og har brug for forskellige former for sovemedicin eller antidepressiv medicin for at klare hverdagen pga. søvnproblemet.
Med kronisk betyder det ikke, at der ikke kan gøres noget, men det kræver oftest behandling at få brudt den onde spiral.
Betingning
Når et søvnproblem udvikler sig fra akut til kronisk, er der risiko for, at det kan sætte sig som en vane - en ubevidst associativ indlæring - også kaldet betingning. Sengen, hvor søvnløsheden opstår, associeres med vågenhed, uanset omstændigheder.
Det opleves ofte ved, at man f.eks. kan have svært ved at holde øjnene åbne inde i stuen, men når man så går i seng pludselig er lysvågen. Alternativt kan det også være, at man pr. automatik vågner kl. 02.00 hver nat, hurtigt bliver lysvågen, selvom man ikke føler sig udhvilet. Eller at man bare ved tanken om snart at skulle sove reagerer med stærke fysiske eller følelsesmæssige reaktioner. Det kan også være, at søvnproblemet har sat sig, når man sover ude, på ferier, på hotel, søndag aften eller f.eks, når man skal noget særligt dagen efter. Det er vigtigt at vide, at det er muligt at ændre denne betingede refleks ved hjælp af de rigtige værktøjer.